Udstil alle dine yndlingsting i et vitrineskab (foto traevarer.dk)

Udstil alle dine yndlingsting i et vitrineskab (foto traevarer.dk)

Det er en skam, at vores allerpæneste service og stel kun bliver taget frem i festlige anledninger og ellers er gemt væk i køkkenskabene. For vi kan jo hurtigt blive enige om, at det er en skam kun at se på noget så pænt (og sikkert også dyrt) en håndfuld gange årligt.

Omvendt er der også ulemper ved at have det stående fremme. Fx vil det hurtigt blive støvet til, og hvis man ikke ligefrem nyder at støve af, vil det være en ny fastdel af rengøringsproceduren i hjemmet. Derudover er ting, der er synlige for øjet ofte også mere udsatte, og det slår jo næsten skår i hjertet at tænke på det kongelige i susende fart på vej mod gulvet.

Løsningen? Det er såmænd at anskaffe sig et vitrineskab. Her kan du både nyde dit porcelæn, samtidig med at det er beskyttet fra nysgerrige børnefingre og hurtige bevægelser.

Moderne vitrineskabe

Der er måske nogle, der sidder og tænker, at vitrineskabe er for bedstemødre og ikke noget, der hører hjemme i et moderne hjem. De kunne ikke tage mere fejl. Vitrineskabet har i den grad vundet indpas i de smarte magasiners glitrende sider, så faktisk er det høje skab med glaslåger ikke kun praktisk, men også topmoderne. Derfor kan du roligt gå på jagt i dine forældres gemmer eller fare i butikker for at få dit helt eget skab.

Der er også mulighed for at tage på loppemarked. Her kan du finde unikke vitrineskabe med en masse sjæl og typisk også til en god pris – selvom nogle sælgere efterhånden har luret, at de kan kræve ret meget for vitrineskabe, fordi de igen er in. Indret med vitrineskabet som det ser ud, idet du købet det – vintage og med slid – eller istandsæt det, så det bliver helt nyt og meget personligt at se på.

Find dit nye vitrineskab her

Mere information om vitrineskabe her

Share