Indretning

Find dit nye gardin

Ralph Lauren Stof (Foto: RalphLaurenHome.com)

Ralph Lauren Stof (Foto: RalphLaurenHome.com)

Har vinteren sat sit grå og triste præg på boligen? Og skal der farver tilbage i tilværelsen? Så kan det være, at du skulle tage at kigge på din indretning. Måske behøver du ikke at fare ud og investere i nye store designermøbler. Måske kan du nøjes med at tænke nyt til dine gardiner.

Lad der blive lys og liv

Det er efterhånden nogle år siden, at den meget hvide eller råhvide trend havde sit indtog i boligindretningen, og den er ligesom holdt ved. Så mange boliger er i dag holdt i meget neutrale farver. Det giver utrolig meget lys – især til små rum i en lille lejlighed – men lys og liv kan også sagtens få lov at være der, hvis man ikke er helt så selektiv i sit farvevalg. De fleste farver har en positiv effekt på os, vi bliver glade, kreative og får energi af at se på dem, så hvis du mangler lidt drivkraft, skulle du måske overveje at bryde det råhvide lidt. Et nyt gardin kan gøre underværker i et helbillede af dine rum. De er nemme at skifte ud, fås i utrolig mange farver, modeller og mønstre. Og sådan kan du faktisk gøre din bolig forårsklar uden at skulle lave hele molevitten om.

Klik ind på linket, hvis du vil se et stort udvalg af gardin muligheder. Her er også mærkevarer som Ralph Lauren og Kenzo, og du bliver taget i hånden hele vejen og guidet igennem det store udvalg. På den måde kommer du helt sikkert hjem med det gardin, der får din lejlighed til at være i stil med 2012.

Share

Sådan indretter du køkkenet

Køkkenet er det sted i hjemmet vi befinder os mest. Særligt i disse moderne dage, hvor samtalekøkken er på sit højeste, er køkkenet det rum vi opholder os mest i. Nogen gange forholder det sig desværre sådan, at køkkenet blot er et køkken, frem for samlingspunktet i familien. Derfor kan det være en god idé at gøre nogle ting anderledes i forhold til boligindretning, farver, møbler osv. Egentlig skal der ikke meget til, før køkkenet bliver det hyggelige sted, man automatisk finder familien i gang med dagens emner.

Masser af muligheder for at skille sig ud

Mulighederne er uendelige for at lade nogle særlige elementer skille sig ud. Der er eksempelvis de mindre forandringer, såsom når der skal skiftes køkkengulv ud. Vær vovet og køb et ternet linoleumsgulv i en frisk farve, som en kontrast til et ellers så hvidt køkken. Derudover kunne du måle dine køkkenskabe i en stærk farve. Hvis dette bliver for voldsomt i køkken, kan du nøjes med at male indersiderne af skabene, det vil give en overraskende og positiv effekt når der åbnes for skabene! Endvidere vil små ting som blomster, vase, frugtskål og andre accessories vække opsigt og opmærksomhed i køkkenet. Det er med til at danne personlighed, hvilket betyder, at køkkenet bliver mere end blot et køkken.

Større ændringer kan også gøres nemt

Skal der ske større ændringer end dette, kan det være en god idé at få barmøbler ind i køkkenet. Det er møbler som ikke tager meget gulvplads, og det giver desuden super hyggelig stemning, når der drikkes kaffe med manden, konen, kollegaen eller veninden. Det fungerer godt til et mindre køkken, hvor der ikke er meget plads. Der findes mange forskellige barstole – dem som er skabt for det æstetiske øje og dem som er skabt til det lille rum. Du kan endvidere få barstole, som kan justeres i højden, således den passer perfekt til køkkenet samt barbordet. Dog findes der standardmål for barstole i køkkenhøjde. Det er 88-95 cm til overkanten af en bordplade. Fordelen ved at vælge barstole i fast højde er, at de vil flugte med hinanden og dermed stå pænt i samme højde.

Vælg et barbord som passer til stolene og med en højde der passer til stolenes højde. Et rundt barbord fylder mindst og passer derfor bedst ind i en bolig, hvor man skal udnytte plads bedst. Hvis ikke pladsen er der til et bord, kan du bruge en hylde, som bord. Ved at sætte denne hylde op på væggen vil du bruge meget mindre plads, eftersom hylden vil være smallere end bordet og stolene kan sættes helt ind til væggen.

Share

Kalenderen

februar 2012
m ti o to f l s
« jan    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829  
Copyright © 2011 Scandinavian Soya. All rights reserved.